Han eller tæve?
Han eller tæve – betyder det så meget?
Det er et af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet, og mange kommende hvalpekøbere har allerede besluttet sig, inden de kontakter os.
Ofte er ønsket en tæve. Nogle har hørt, at tæver er nemmere at opdrage, mere lydhøre eller lettere at arbejde med. Virkeligheden er dog sjældent så enkel.
Forskelle mellem kønnene
Forskning peger på, at der findes enkelte gennemsnitlige forskelle mellem kønnene. Tæver beskrives ofte som lidt mere opmærksomme på mennesker og deres signaler, mens hanhunde i gennemsnit kan være mindre påvirkelige af nye situationer og forandringer. Forskellene er dog små, og inden for Golden Retriever-racen oplever vi ofte, at individets temperament betyder langt mere end kønnet.
Vores erfaring er, at mange hanhunde har en ukompliceret tilgang til livet. De tager tingene, som de kommer, og er ofte meget samarbejdsvillige i både hverdagen og træningen. Tæver modnes ofte tidligere og kan være mere selvstændige i deres tilgang til opgaver og træning.
Hormoner og hverdagsliv
En tæve går typisk i løbetid én til to gange om året, og nogle tæver påvirkes i perioder af hormonelle forandringer. Hanhunde kan tilsvarende reagere på tæver i løbetid i omgivelserne, men for de fleste er det noget, der kan håndteres med almindelig træning og erfaring.
Hanhunde og social adfærd
En bekymring, vi indimellem møder, er forestillingen om, at hanhunde er mere dominerende eller vanskeligere at have sammen med andre hunde. Det er ikke noget, vi generelt oplever inden for Golden Retriever-racen. Racen er gennem generationer avlet med fokus på samarbejde, social stabilitet og et venligt temperament, og for de fleste Goldens betyder kønnet langt mindre, end mange forestiller sig.
Individet er vigtigere end kønnet
Mange mennesker har et ønske om enten en hanhund eller en tæve, og det er naturligvis helt i orden. Formålet med denne tekst er ikke at ændre på det ønske, men at give lidt stof til eftertanke omkring nogle af de myter og forestillinger, der ofte følger med.
Gennem årene har vi mødt mange familier, som var overbeviste om, at de ønskede det ene køn, men som senere har fået deres bedste hund nogensinde af det andet.
Når det gælder Golden Retriever, oplever vi, at temperament, personlighed, aktivitetsniveau og opdragelse har langt større betydning for hverdagen end hundens køn.
Den bedste hund er sjældent den bedste, fordi den er han eller tæve – men fordi den passer til det liv og den familie, den bliver en del af.
