The falkirk gang
historien om...
Jeg (Marlene) har som så mange andre arvet interessen for hunde og opdræt hjemmefra. Min mor startede med at opdrætte Golden Retrievere i 1982 og hun har i alt lavet 22 kuld. Dusky Sound’s har primært avlet Golden Retrievere, der kunne lidt af hvert og da jeg blev bidt af jagt og markprøve i starten af 90'erne, lavede hun også nogle kuld med en del jagtblod ind over, så jeg kunne få en trænings- og jagtkammerat.
Da min mor i 1992 skulle til at stambogsføre hendes opdræt med kennelnavn, kiggede hun sig om efter et godt og velklingende navn. Meget blev vendt og foreslået og hun endte med at lade en bekendt fra New Zealand bestemme... Dusky Sound er en meget smuk fjord på den anden side af jorden.
Om navnet Falkirk
-og det udtales 'Fåelkørk'
Da jeg et par år senere flyttede hjemmefra, købte jeg mit eget kennelnavn -Falkirk's. Golden Retriever racen er skotsk og Falkirk er navnet på en lille by i det sydlige Skotland -en oplagt mulighed for at have lidt historie med i navnevalget. I den tidlige middelalder var Falkirk skueplads for et af de store slag mellem englænderne og skotterne og den 22. juni 1298, lykkedes det de engelske tropper at slå skotterne tilbage, men d. 24. juni 1314 tog skotterne revanche i slaget ved Bannockburn, som rent faktisk var mit 1. ønske da jeg ansøgte kennelnavn.
Lasses interesse for Golden Retriever racen begyndte efter, at han tog jagttegn og ønskede en apporterende jagthund. Valget faldt naturligt på en Golden Retriever af jagtlinjer, som matchede hans behov for en samarbejdsvillig hund. Det hjalp nok også, at hans sidemand fra gymnasietiden, Marlene, havde en vis indflydelse på beslutningen :-)
Kennel Falkirk’s –i dag..
Resten er historie – studiekammeraterne blev gift, og mange jagter senere har Lasse og jeg stadig både dine og mine hunde, som i bund og grund er ”vores”. Vi træner til WT, markprøver og jagt, og jeg (Marlene) nyder også at udstille fra tid til anden.
Vi er stolte af, at navnet Falkirk’s i dag står for sunde, søde, sjove og arbejdsglade hunde. En stor tak til vores hvalpekøbere, der altid får vores opdræt til at tage sig godt ud, uanset hvor de bliver vist frem!