Han eller tæve – betyder det så meget?

Myter og virkelighed

Mange kommende hvalpekøbere har på forhånd besluttet sig for, at de ønsker en tæve. Ofte fordi de har hørt, at tæver er nemmere, roligere eller lettere at opdrage.

Men er det nu også rigtigt?

Når man ser på både forskning og erfaringer fra opdrættere og hundetrænere, er der overraskende lidt dokumentation for store temperamentmæssige forskelle mellem hanhunde og tæver. Faktisk betyder genetik, opvækst, socialisering og træning ofte langt mere end kønnet alene.

Der findes naturligvis nogle generelle tendenser. Mange oplever, at tæver modnes lidt tidligere mentalt, mens hanner kan bevare deres legesyge og ungdommelige tilgang til livet lidt længere. Hanner beskrives ofte som meget sociale og menneskeglade, mens tæver nogle gange kan være lidt mere selvstændige.

Men forskellene er langt fra så store, som rygterne ofte gør dem til.

Hanner er ikke sværere hunde

En velopdraget hanhund er ikke mere besværlig end en tæve. Adfærd som overdreven markering, manglende koncentration eller dårlig opførsel opstår ikke automatisk, fordi det er en hanhund. Det er adfærd, som – ligesom hos alle andre hunde – formes gennem opdragelse, træning og de forventninger, vi har til hunden.

Mange af de egenskaber, som folk forbinder med hanhunde – eksempelvis markering, manglende koncentration eller "fjollet" adfærd – er altså ikke noget, hunden fødes med. Det er adfærd, som i høj grad påvirkes af opdragelse, træning og de rammer, vi giver hunden.

Mange familier bliver faktisk overraskede over, hvor ukomplicerede, kærlige og samarbejdsvillige hanhunde kan være. Golden Retriever-hanner er kendt for deres store menneskekærlighed, deres humor og deres evne til at være trofaste familiehunde gennem hele livet.

Derfor anbefaler vi altid, at man vælger sin hvalp med åbent sind. En hanhund er ikke et kompromis i forhold til en tæve – det er blot en hund med nogle lidt andre biologiske forudsætninger, men med de samme muligheder for at udvikle sig til en fantastisk familiehund.

Vælg den rette hund – ikke kun det rette køn

Selvfølgelig er det op til den enkelte familie, om man ønsker sig en han eller en tæve, og vi respekterer altid vores hvalpekøberes ønsker.

Vi oplever dog, at mange på forhånd fravælger hanner ud fra nogle forestillinger om, at tæver er nemmere eller mere ukomplicerede familiehunde. Derfor er formålet med denne tekst ikke at overbevise nogen om at vælge det ene køn frem for det andet, men derimod at skabe lidt perspektiv på de forskelle, der ofte bliver tillagt større betydning, end de måske fortjener.

I dag er efterspørgslen på Golden Retrievere ofte større end udbuddet, og for nogle familier kan det derfor være værd at overveje, hvorfor man foretrækker det ene køn frem for det andet, og om man måske kunne være lige så glad for det modsatte.

Vores erfaring er, at den gode familiehund ikke skabes af kønnet alene. Den udvikles gennem gode gener, tidlig prægning, kærlig og konsekvent opdragelse samt det liv, den får lov til at leve sammen med sin familie.

Derfor opfordrer vi kommende hvalpekøbere til at have et åbent sind. For den helt rigtige hund for jer kan sagtens vise sig at have et andet køn, end I oprindeligt havde forestillet jer.

Bemærk

Denne tekst tager udgangspunkt i vores erfaringer med Golden Retriever-racen samt den viden og forskning, der findes om racen og hundeadfærd generelt.

Vi udtaler os ikke om andre racer, da forskellene mellem hanner og tæver kan variere betydeligt fra race til race. I nogle racer ses langt større forskelle i både temperament, modenhed, arbejdsegenskaber og adfærd, end vi typisk oplever hos Golden Retrievere.

Derfor bør man altid søge racespecifik viden og rådgivning, når man overvejer kønsvalg i en anden race.