Når opdræt også indebærer svære beslutninger

Når opdræt også indebærer svære beslutninger

At være opdrætter er en rejse fyldt med glæde, spænding og store oplevelser – men det er også en rejse, der til tider kræver svære beslutninger. I går var en af de tunge dage. Vi måtte tage afsked med en af hvalpene, da han desværre ikke var levedygtig.

I 2,5 døgn kæmpede vi for at give ham den bedste start på livet. Vi gav modermælkserstatning hvert kvarter, sov på skift og gjorde alt, hvad vi kunne for at hjælpe ham på rette spor. Men i går eftermiddags kiggede Lasse og jeg hinanden i øjnene og blev enige om, at det ikke var fair at fortsætte – hverken for hvalpen eller for os.

Som opdrætter giver man alt, hvad man har, og håber på det bedste. Men nogle gange går det bare ikke, som man drømmer om. Det er en følelsesmæssig rutsjebanetur, og selvom det altid gør ondt at sige farvel, er det også en del af ansvaret.

Tilbage ligger nu seks sunde og stærke hvalpe, der spiser, sover og vokser præcis, som de skal. Alma viser sig som en fantastisk mor – instinktsikker og rolig. Det er imponerende at se, hvordan naturen har udstyret hende med alle de færdigheder, der skal til for at tage sig af sit kuld.

Vi sørger over det, der ikke skulle være, men vi glæder os også over de seks små fedtmuler, der trives og udvikler sig hver dag.