​Hvalpene er nu blevet små selvstændige individer, der gerne opsøger grænserne for deres hidtidige udflugter og erobringer.

Når vi har dem med på vores skovture er det helt tydeligt, at de tre banditter søger væk fra Lasse og jeg – ikke så langt at vi bliver rigtig nervøse, men alligevel langt nok til, at vi lige når at tænke det er langt.

Hvalpene rejser på fredag og lørdag, så jeg skriver lige et ekstra indlæg sidst på ugen.

Vi har udplaceret de enkelte hvalpe hos vores hvalpekøbere.

Gul = Falkirk’s Luna Lovegood er en herlig og nysgerrig lille pige, hun er altid glad, logrende og tillidsfuld med en fin flokdrift og meget social. Hendes lille hale logrer hele tiden og så er hun en naturlig apportør der spontant returnerer hvad hun finder.

Luna skal bo hos Lærke og Troels, der ønsker sig en aktiv familiehund, de kan træne lidt mark- og dummyprøver med. Luna får også selskab at Border Collien Alma og 3 menneske-søskende.

op u7 2

Sort = Falkirk’s Sirius Black er en herlig, nysgerrig og ukompliceret dreng. Han er glad og tryg . Han er meget tillidsfuld og han viser rigtig fin flokdrift. Han er super social og viser meget fin samarbejdslyst. En skøn dreng med et herligt temperament.

Sirius skal i lære som Servicehund hos STH – Servicehunde til Handicappede

op u7 3

Rød = Falkirk’s Molly Weasley er en sød og sjov pige med et glimt i øjet. Hun er fornuftig og hviler godt i sig selv. Hun er glad og tryg, social og tillidsfuld. Hun viser fin flokdrift men er samtidig kuldets mest modige hvalp.

Thilde skal bo hos Bente og Kurt, der har haft hvalpenes tip-olde-moster til Thilde. Hun får et skønt liv, som enebarn og legekammerat for deres børnebørn.

op u7 1

Skovture

Hvalpene har haft en travl uge, de har været med ved søen flere gange, er blevet super modige og både Luna og Thilde var ude og svømme. Sirius havde hørt historier om søens store gedde-konge, så han skulle ikke nyde noget af at svømme og nøjedes derfor med at soppe lidt i vandkanten.

Vi har også haft hvalpene med til markprøvetræning og mens vi var ude med onkel Brian og moster Molil, snorkede hvalpene sødt i bilen. Da holdet efter os var gået ud i terrænet, tog vi hvalpene med en tur ud hvor vi lige havde trænet de store hunde. De var alle 3 glade og nysgerrige og indtog straks søbredden, uden at lade sig mærke med, at der blev trænet jagt og skud på den anden side af søen.

Sirius var besluttede sig for, at der ikke kunne være store gedder i den nye sø, så han gik i sammen med mig og lod tøserne stå på bredden.

Overgang til nyt foder

Hvalpene er ved at blive vænnet til det juniorfoder de skal spise de næste mange måneder og det er gået fint ind til videre –ingen tynde maver.

Ormekur

Cirka og hvalpene har fået den sidste behandling mod orm i denne omgang og HURRA de kvitterede IKKE med orm!

Sundhedstjek hos dyrlægen

Torsdag havde hvalpene en aftale med Bonnie Dyrlæge, de blev vaccineret og undersøgt på kryds og tværs, de fik mange roser med på vejen og fik også lige tjekket at chippen stadig var der og virker.

op-u7-8 op-u7-9 op-u7-10 op-u7-11

 

 

Joomla templates by a4joomla