BACK TO MAIN PAGE CLICK TO LEARN ABOUT OUR DOGS CLICK TO LEARN ABOUT AVAILABLE AND PLANNED LITTERS NEW RESULTS ACCHIEVED BY MEMBERS OF THE FALKIRK GANG AND OFFSPRING ABOUT THE GOLDEN RETRIEVER BREED UNFORTUNATELY ONLY IN DANISH THOUGHTS ABOUT THE BREED AND BREEDING OFFSPRING AND LITTERS OUR GALLERY LINKCOLLECTION CONTACT US BY MAIL THOUGHTS ABOUT THE PROCESS OF BUYING A GOLDEN RETRIEVER LATEST NEWS PLEASE SIGN OUR GUESTBOOK IN LOVING MEMORY


Ideologi !

Om tyve år, vil du være mere skuffet over de ting du ikke gjorde, end over de ting du gjorde. Så kast linerne. Sejl væk fra den sikre havn.
Fang vindene i dine sejl. Udforsk. Drøm.      

Mark Twain

 



Menneskene bag Kennel Falkirk's er Marlene & Lasse.

Vores udsigt fra stuen..

Kennel Falkirk's blev på Golden Raceledelsens årsmøde 2010 udnævnt til Årets Opdrætter 2009 - Sundhed. Tak til vores hvalpekøbere der har gjort dette muligt. Klik her for mere om denne fornemme titel.

Vi ønsker kun at opdrætte de bedste Golden Retrievers til hundesport, jagt, agility, markprøve og spor men de SKAL samtidig fungere perfekt i selskab med familien.

Golden Retrieveren er en af de i alt 6 Retriever racer. En hund der kendes som en engageret og arbejdsglad hund, af middel størrelse og med en dejlig gylden farve. En Golden Retriever skal udtrykke lyst til at arbejde og samarbejde.

Golden Retrieveren er som race en jagthund, som anvendes til mange forskellige formål både på hobbyplan men også i erhvervslivet. Som jagthund bliver den fortrinsvis brugt som apportør af fuglevildt, men med lidt dressur er den også fortrinlig som drivende hund. Racen har opnået stor anerkendelse som servicehund, førerhund, narkohund, bombehunde, tjenestehund på grund af dens dressérbarhed, rolige sind og temperament.

SVCH Holway Odin, Golden De Luxe Titan's Revenge, Falkirk's Éowyn White Lady Of Rohan, Falkirk's Legolas Lord Of The Woods, Joe's Jazzy & Golden Runner's Titan Sidewinder

Når vi laver et kuld hvalpe gør vi et stort arbejde for at præge og socialisere dem, inden de skal flytte ud til de nye familier. Falkirk's hvalpe ser derfor noget af den store verden, bliver præsenteret for vildt i alle former og farver, skud, køkkenmaskiner, støvsuger, højt musik, fjernsynet, andre hunde - store og små, mennesker -store og små, køreture, dyrlægen og alt hvad vi eller kan komme i tanke om vi gerne ville have vores egen hvalp skal være tryg ved.

Alt afhængigt af årstiden, tager vi vores hvalpe med til stranden og/eller i skoven, for at udvide deres verden. Muligheden for at opleve nye steder og lugte sammen med mor og søskende er en nem og god måde at præge/socialisere hvalpene.

Som nævnt i forrige afsnit, præsenterer vi vores hvalpe for vildt i en relativ tidlig alder 4-5 uger, dette letter arbejdet for de af jer, der skal bruge hvalpen til jagt og markprøve, og for jer der ikke skal bruge hunden til jagt, har det ingen betydning, når man ikke fortsætter vildtprægningen.

Vores hvalpe går sammen med hele vores hundeflok, ikke kun sammen med "mor". Vores erfaring siger os at når vores hvalpe har gået sammen med patriarken i flokken, er de langt nemmere at fortsætte dressuren og samarbejdet med, da han så i samarbejde med tæven har lagt grundlaget for "almindelig god opførsel" og interaktion i flokken.


Hvalpe fra kuldet 2005, i selskab med deres oldefar Jazzy H

Vores hvalpe bliver hvalpetestet i deres 7. leveuge - Testen er hverken et kvalitetsstempel i sig selv eller en facitliste. Vi anser testen som en vurdering af hvordan hvalpen er lige nu og hvilken retning, man kan præge den i. Testen hjælper os med at vurdere hvalpenes naturlige anlæg, og vi ønsker netop at fordele hvalpene, så jægeren får hvalpen med den største apporteringslyst og største samarbejdsvilje. I alle kuld er der hvalpe der egner sig fortrinligt som aktive familiehunde, og dem ønsker vi ligeledes at placere hos familierne der ikke har ambitioner om en kommende jagtchampion.

Overordnet kan vi sige, at vi prøver at forberede vores hvalpe på alt hvad der er "normalt" i en almindelig familie.

Avlsmål!
Vores avlsmål er at opdrætte gode jagthunde, sunde og racetypiske.
En Golden Retriever hvalp fra Kennel Falkirk's, har forældre der har opnået præmiering på markprøve eller anvendes på jagt, og dette er din garanti for at få en hund med de rette anlæg og instinkter.

Vi bestræber os naturligvis på at avle sunde og raske hunde der også er i besiddelse af det temperament og de egenskaber der kendetegner Golden Retrieveren. En Golden Retriever fra Kennel Falkirk's skal være: let at træne, intelligent og i besiddelse af medfødt anlæg for sit arbejde, venlig, imødekommende og tillidsfuld, sagt med andre ord en sød og nem kammerat de næste mange år frem.

Kennel Falkirk's er ikke særlig produktiv, da vi mener at det er svært at finde de rigtige købere til hvalpe af ren jagtafstamning. Vi laver i reglen kun et kuld hvalpe når vi selv skal beholde en hvalp. Kig under hvalpe, der vil vi annoncere når vores hanhunde er involveret i et kuld. Ønsker du en Golden Retriever opdrættet hos Kennel Falkirk's kan du kontakte os på tlf.26371821 eller sende en mail på apport @ falkirks.dk.

Golden Runner's Titan Sidewinder

Hvalpekøb

Da vi har gjort os meget umage med at opdrætte hvad vi synes er en "rigtig" golden - gør vi os naturligvis også meget umage med at vælge vores hvalpekøbere. Vi foretrækker naturligvis hvalpekøbere der ønsker at træne og aktivere deres hvalp og når den er blevet voksen og dygtigere, at deltage på prøver. Selvfølgelig sælger vi familiehunde ind imellem, men man skal tænke sig godt om, inden man anskaffer sig en jagtgolden, da disse ofte stiller større krav til aktiviteter, end en travl familie ønsker at honorere !

Når vi udvælger vores hvalpekøbere, sker det først efter et møde med os og vores hunde, og hvor hvalpekøberen bagefter har haft mulighed for at fordøje oplevelsen, og danne sig en ide om hvad det indebærer at eje en jagtgolden. Vi forventer naturligvis at hvalpekøberne har forståelse for hundens behov for aktivering og ønsker at gå til træning med hunden for at stimulere det en retriever elsker mest - at APPORTERE!

Vi ønsker at indgå i en dialog med vores hvalpekøbere de næste mange år frem, så alle kommer godt fra start og så vores hvalpekøbere ved hvor de kan henvende sig, hvis der skulle opstå problemer. Vi ønsker selvfølgelig feedback på vort opdræt, så vi kan reflektere over hvad der er godt, mindre heldigt og ting som skal forbedres i næste generation.

Hvalpene sælges med:
DKK-stambog
DKK-købskontrakt
Sundhedsattest
Hvalpemappe
Hvalpene er inden de forlader os :
Behandlet mod orm mindst 3 gange
Babyvaccineret
Opvokset inde
Bor du i nabolaget, kører vi naturligvis gratis hvalpetræning.

-findes der et bedre udtryk ?