nytaarskort

Kære medlemmer af The Falkirk Gang

Tak for året der gik, vi føler os vildt privilegeret over at have så fantastiske hvalpekøbere -flittige og engagerede i jeres hunde. Det ér virkelig særligt, at I alle bakker op om vores ideologi omkring det gode hundeliv med indhold og sundhed, resultater vi soler os i, men som kun er mulige pga. af jeres dedikation -uanset om det er det aktive liv som familiehund eller prøvehund.

Tak for mange flotte, sjove og rørende billeder af jeres firebenede ven - vi nyder hver eneste.

Vi har haft et par spændende kuld i 2015 og vi vil hermed benytte lejligheden til at byde vores nye hunde-familie-medlemmer hjertelig velkommen – vi glæder os til at følge jer i fremtiden.

2015 blev desværre også året hvor vi måtte sige et helt uventet farvel til Fire – en stor sorg, som stadig kan tage pusten fra mig. Jeg håber at finde lysten og en fin hanhund i et af de planlagte kuld i 2016, så jeg også kan være med på markprøverne igen.

Prøveåret ’15 har budt på rigtig mange fine individuelle præstationer og vi er selvfølgelig specielt stolte af jer, der har været afsted den ene weekend efter den anden, for at dyrke hundesporten på den ene eller anden måde. Hele 26 ekvipager har været afsted, så det er en særlig og god fornemmelse at opdatere resultat-siden igen og igen året igennem. På baggrund af jeres store engagement, har vi har derfor besluttet os for at indstifte en Årspokal (som ikke er en pokal men en statuette af min første golden Afroditte) I kan dyste om.  At lave et pointsystem der er retfærdigt, er ikke en let opgave, men vi har udarbejdet en model, der tager hensyn til antal udbudte prøver, klasser og præmieringer. I kan se hele opgørelsen og pointsystemet under menupunktet Resultater/Årspokal.

Vi finder en dag i starten af 2016, hvor jeg håber I alle vil være med til at hylde Årets Falkirk’er og vores egne hundes præstationer.

bar3

Årets Falkirk’er 2015
Falkirk’s Firelord
Zippo og Leif

arspokal 2015

Leif og Zippo har stillet 11 gange i A-klassen og er blevet placeret blandt de 5 bedste på 8 af prøverne. Disse flotte resultater kvalificerede parret til en flot plads ved DCH’s Danmarks Mesterskaber i Ribe, Lokal Klubmester og en Færdelsprøve blev det også til -endda med prædikatet Excellent. En gennemført mentalbeskrivelse og som afslutning på det hele blev det til en WT3 i åbenklasse i december. Ud over disse resultater er Zippo også Leifs jagtkammerat, der når han er på jagt også excellerer i alsidighed, da han evner at bevare overblikket som drivende jagthund og på post som apporterende jagthund!

Stort tillykke med Den Gule Hundehvalp -Leif!

Vi ønsker alle venner, FB-venner og hundevenner/hvalpekøbere og jer der følger med herinde et hunde-godt og lykkebringende Nytår - vi glæder os til at se jer alle derude i 2016.

Vi har planlagt 1 kuld forår og 1 kuld sommer 2016

2 spændende kombinationer hvor vægten er lagt på det gode temperament, sundhed og jagtlige egenskaber. Læs mere om planerne under menu-punktet HVALPE/HVALPEPLANER.

06

Jeps vi elsker sne og frost - så alle på 2 og 4 ben var i mægtig hopla igår..

nov sne nov sne1 nov sne2 nov sne3

Den sidste weekend i september sad jeg og nogle skønne opdrætterkollegaer på skolebænken i 2 dage. DKK's opdrætter uddannelse var på programmet og jeg har overvejet længe, hvornår dette skulle på mit "Opdrætter-CV". Nu er det fine logo i hus og vi kan sige at vi har taget uddannelsen - også selvom alt erfaringen er høstet for år siden

dkk opdraetter1 dkk opdraetter

Zippo og Leif gjorde super flot profil ved årets DM i DCH. Det er en fornøjelse at følge jer og I får virkelig det bedste ud af hinanden – det bliver spændende at følge jer i fremtiden. Endnu engang STORT tillykke med Danmarks 14. bedste A-hund!

A-Klassen

Placering 14 247,95 point ud af 300 Falkirk's Firelord / Leif Christiansen
(Crawfields Cougar - Golden De Luxe Titan's Revenge)

106

04

Onsdag var en af de dage man bare hiver ud af kalenderen, vi tog afsked med vores Fantastiske Falkirk's Fire Walk With Me

Nu nogle dage senere, kan vi ind i mellem trække vejret ubesværet, men det er stadig helt uvirkeligt, at han ikke er her længere -han var jo kun 6 år gammel.

Fire var ikke særlig modig, men han prøvede virkelig at være modig -helt indtil den sidste røntgenundersøgelse. Det korte af det lange er, at han blev opereret kl 1830 på Hokkerup Dyreklinik onsdag aften og verdens bedste Bille håbede (sammen med os) indtil det sidste, at der var tale om et fremmedlegeme. Det var derimod en stor kræftknude, der sad på/omkring tarmen. 

Det var ikke sådan det skulle ende, men Fire fik lov at sove ind i mine arme... 

Vi har stadig ikke helt fattet det og nej jeg er ikke ok, jeg er faktisk langt fra ok! Jeg savner Fire helt ubeskriveligt og jeg får stadig helt åndenød når jeg tænker på, at han aldrig kommer og dutter mig på armen igen, for at få et kys eller lidt opmærksomhed. 

Fire var en helt unik hund, som satte et varmt poteaftryk, hos alle der mødte ham. Tak for hilsner, sms, mails og telefonopkald.. –og ikke mindst TAK til Bille & Ackie, fordi I altid er der, når vi har allermest brug for jer..

Der er så mange ting der skal ordnes og jeg orker det næsten ikke -jeg tror virkelig, at jeg er nået dertil hvor jeg vil overveje en anden hobby..

/Marlene

Det blev til fire fine tæver og en ligeså fin hanhvalp.

Odil og hvalpene hygger sig i hvalpestuen og vi glæder os meget til at gøre dette lille "luksus-kuld" klar til den store verden. Det er også lidt vemodigt at det er Odils sidste kuld, for hun er virkelig en god hundemor, der elsker at lege med hvalpene og i det hele taget værne om dem, indtil den dag hvor de er 8 uger og klar til at stå på egne poter.

999

Læs mere om kuldet under menu-punktet Hvalpe/Hvalpedagbog 2015

Så blev Falkirk's Nickle & Dime og Falkirk's Silver Lining HD og AD fotograferet og de har ligeså fine ben som deres søskende. Alle Limas 16 hvalpe, både Whisky'er og Metaller er således undersøgt på hofter og albuer og vi er selvfølgelig SUPER stolte af resultaterne;

Hofter: 13 x A + 3 x B 
Albuer: 15 x 0 + 1 x 1

Odil's U-kuld er vi selvfølgelig også super stolte af

Hofter: 7 x A
Albuer: 6 x 0 + 1 x 2

Vi er virkelig stolte af alle vores hvalpekøbere der har fulgt op på disse sundhedsundersøgelser, det er et vigtigt avlsredskab, at vide status på de enkelte hunde/kuld, så vi har noget at forholde os til, når vi skal vælge fremtidige avlspartnere, hos os sætter vi en stor ære i at laver sunde hunde!

Da T-Bone har besluttet sig for at vente med løbetid, vil vi gerne henvise til 2 dejlige kuld jagtgoldens hvalpe.

Kennel Kiebitz's har et kuld dejlige jagtgoldens efter vores Falkirk's Fire Walk With Me, de er klar til at flytte hjemmefra sidst i Juni 2015. Du kan besøge Inger og hundene på www.kiebitzs.dk

Kennel Salenes  har også et kuld dejlige jagtgoldens liggende. Hvalpene fra dette kuld er klar til at flytte hjemmefra sidst i juli 2015. 
Du kan besøge Henrik & Lones hjemmeside her: http://bricksite.com/salenes/velkommen

934

Da Lima har besluttet at trække hendes løbetid længere end forventet, er det planlagte kuld med hende udskudt til år. Hvis vi parrer hende nu vil hun være optaget af hvalpe størstedelen af jagtsæsonen, og det vil være en uholdbar situation for Henrik at stå uden hund, når vi trækker i det grønne tøj sidst på året.

Til trods for at Odil løb i starten af året, overraskede hun tilgengæld ved allerede at gå med Dyt i løb igen her i maj. Vi har valgt at parre hende en sidste gang og kuldet er af rene eksteriørlinjer, men vi har selvfølgelig lagt stor vægt på både temperament og sundhed.

Odil har i hendes tidligere kuld (U-kuldet og Flyver-kuldet) bevist, at eksteriør og apporteringslyst sagtens kan kombineres, vi taler ikke jagtchampions, men bestemt brugbare og letførte jagthunde. Vi forventer tillige et virkelig smukt ydre, så er du interesseret i en golden retriever, der kan vinde i udstillingsringen og give den gas i marken, er dette en oplagt kombination. Hvalpene vil selvfølgelig også egne sig fortrinligt som aktive familiehunde.

Kontakt os på +45 26371821 eller pr. mail hvis du er interesseret i en hvalp der er klar til at rejse hjemmefra sidst i september 2015

odil-bono

Falkirk's Go With The Flow aka. Falkon og Anke blev i marts 2015 godkendt som Redningshunde-team hos Røde Kors! (DRK Landesverband)

KÆMPE stort tillykke med jeres flotte samarbejde og resultat! Anke er helt ny i redningshunde arbejdet og det er Falkon af naturlige årsager også. Falkon blev godkendt godt to år gammel. Vi håber naturligvis ikke at I kommer "i live aktion", men skulle der blive brug for jer, ved vi at I vil være med til at gøre en forskel for mennesker i nød!

WOW - hvor er vi stolte af jer!

99-1

Kæreste Christian,
Et helt ubærligt tab for dig i dag – den mest fantastiske Trisser er ikke mere. Han vil være savnet af alle der kender dig - en større personlighed findes ikke, en finere hund findes ikke og en bedre jagthund findes ikke. Tristan var i alt I foretog jer sammen en ener og vi ved præcis hvilket tomrum han efterlader sig. 11 år er ingenting og du vil de næste mange dage/uger/år tænke tilbage på alle de apporteringer, vaner og ritualer I havde sammen med et stik i hjertet, men som tiden går, bliver sorgen til taknemmelighed over at have ejet så speciel en hund. Jeg kiggede lige i Tristans galleri på din hjemmeside for at finde billedet af ham.. Det er ikke let, for galleriet er fyldt med billeder der bevidner om et helt særligt venskab og hundeliv.. Tristan var søn af Jazzy og far til Mjølner og har altid stået vores hjerter nær - Den sidste fugl er hentet og der er blevet blæst jagt forbi. På denne smukke forårsdag fik et lykkeligt hundeliv en ende -tilbage står nu nogle fantastiske minder om en hund der har givet dig så meget.
Vi føler med dig..
Marlene & Lasse

Så har vi modtaget de første sundhedsresultater:

A/0 Dusky Sound's Uhmmmm
A/0/OCD Fri Dusky Sound's Ultimate Fire
A/0 Dusky Sound's Unforgettable Fire
A/2 Dusky Sound's Unique Fire
A/0 Dusky Sound's Uno
A/0 Dusky Sound's Unstoppable
A/0 Dusky Sound's Upper Class

A/0 Falkirk's Bronze Star
A/0 Falkirk's Copper Coin
A/0 Falkirk's Gold Rush
B/0 Falkirk's Iron Man
A/0/OCD fri Falkirk's Platinum Blonde
B/0/OCD fri Falkirk's Tinfoil Hat
A/0 Falkirk's Titan Guard

Nu mangler vi bare at få resultater på Falkirk's Nickel & Dime & Falkirk's Silver Lining.

 

I dag havde vi sidste træningsgang for hvalpe og afkom herfra kennelen (+det løse) Det har været et par dejlige måneder og alle uden undtagelse har flyttet sig --> i den rigtige retning. 

Lydigheden skal I holde på, også selvom brugsprøven er (eller snart kommer) i hus, det er nemlig grundlaget for en god og dygtig familie og jagt/prøve-hund.

april-afslutning

april-afslutning1 april-afslutning2 april-afslutning3 april-afslutning4 april-afslutning5

Lørdagen blev brugt i strålende solskin på Morsø. Alle Basse var mødt op og det halve af Spidserne - vi fik lidt alle lidt lys, nogle mere end andre.. Molil og Cirka fik taget blodprøver for diverse DNA-prøver, så nu venter vi bare på alle resultaterne.. Vi X-er fingre for jer alle..

metallerne

uerne

Sikke dog en forrygende søndag, resultaterne er væltet ind! TAK til alle vores søde, fantastiske og ihærdige hvalpekøbere der er med til at vise poterne frem!

Vi er selvsagt meget meget stolte af jer alle sammen!

Så fik vi HD og AD resultat på Indragårdens Molil, det blev til A & 0 + øjenlyst uden anmærkninger, så det bliver jo ikke bedre. Vi mangler de sidste DNA-prøver, men de kommer ved lejlighed, Molil kan jo højest være bærer, så det er under alle omstændigheder noget vi kan avle os ud af. HURRA - torsdag blev en dejlig dag.

73

Jeg vil lige dele det fanstastiske fødselsdagskort jeg fik fra Anke med Falcon i Tyskland. Falcon hedder orindeligt Falkirk's Go With The Flow og er fra vores Hippie-kuld i 2012.

96

 

Vi har tilbragt hele dagen i selskab med dejlige hvalpekøbere. 

Jeg er super fornøjet med udviklingen af de enkelte hunde og man bliver jo glad, når man kan se, at træning rent faktisk virker.

Nyd nogle af billederne fra dagen nedenfor.. 

Så fik vi muligheden for, i samarbejde med min Mor, Kennel Dusky Sound's, at lave en kombination jeg længe har drømt om!

-men det er nu officielt, at Lasse og jeg laver Kennel Dusky Sound's X-kuld hos os! 

Dusky Sound's Tilly T-Bone parres sommer 2015 med Golden Runner's Mithrandir. Tristan er en virkelig kraftfuld hanhund, der som 11 årig stadig arbejder med energi og stor udstråling på jagt. Tristan er søn af vores Jazzy og far til Mjølner, med andre ord er det solide arbejdslinjer vi kender rigtig godt. T-bone er en smart lille tæve efter Vesterlyng's Token of Clyde, der blandt andet i vores Hippie-kuld har lavet særdeles arbejdsomme og sunde hvalpe.  

Dette er en kombination vi forventer os virkelig meget af arbejdsmæssigt og hvor vi har lagt vægt på egenskaber, sundhed og eksteriør.

Kontakt mig på +45 26371821 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du er interesseret i en jagtgolden til hundesport, markprøve eller jagt.

Hvalpene forventes født sensommer 2015 

05

Jeg har i dag haft fornøjelsen af at træne små, mellem og store Falkirk'ere og Dusky Sound'ere. Hvor er jeg heldig med så engagerede hvalpekøbere - det lover virkelig godt og jeg glæder mig mægtigt at træne jer de næste 3 måneder.

Jeg fik taget mange fine billeder af 

Falkirk's Gold Rush + Falkirk's Tinfoil Hat
Falkirk's Bronze Star + Falkirk's Platinum Blonde
Dusky Sound's Ultimate Fire + Dusky Sound's Unique Fire
Dusky Sound's Uno + Dusky Sound's Unstoppable
Falkirk's Caution Wake Turbulence + Falkirk's Cleared For Take-off
Falkirk's Cleared to Land + Falkirk's Continue as Cleared
Falkirk's Line up and Wail + Falkirk's Startup Approved
Indragårdens Molil


1. februar er tid til at reflektere lidt over den forgangne jagtsæson og den tid på året, hvor der er længst tid til næste opsamling.

Det er også den tid på året, hvor man er allermest mæt af lange køreture, fasaner, mudder og kolde regnfulde jagtdage. Vildtet fortjener ro inden ynglesæsonen!

Inden længe står den for vores vedkommende på hundetræning, så vi alle er i topform, når det hele igen brager løs 7 om måneder.

11

 

Joomla templates by a4joomla