Gyldne øjeblikke har jeg fået masser af i denne weekend.

Fredag og lørdag stod den på kenneltræf i det smukke Kulsø - vi var ca. 20 fredag og 25 lørdag. Det var super hyggeligt og spændende at se alle vores "pels-børn" igen og det varmer virkelig et opdrætter-hjerte når både kursister og hunde får ros af de inviterede instruktører. Tak for opbakningen og selvfølgelig TAK til Pernille & Tommy samt Henrik og Kurt fordi I ville bruge en dag på "The Falkirk Gang". TAK til Anne Marie & Henrik, der har løftet det halve af dette arrangement! Jeg håber alle DCH'erne har fået et bedre indblik i og forhåbentligt smag for retriever-arbejde.

Søndag stod den på B-prøve i golden regi - vi var bare af sted som turister, men vi så rigtig mange flotte præstationer!! Inden for egne rækker kan vi prale af Falkirk's Cute Caol Ila der bestod brugsprøven, Crawfields Red Hot Piri Piri der fik en 3. præmie i begynderklasse. Mjølners søster Crawfields Cindy stillede for første gang i åbenklasse og fik en SUPER flot 2. præmie. Vi var selvfølgelig også med og heppe på Berit der ligeledes stillede for første gang i åben med Myrra og de drog hjem til Sverige med en ligeså flot 1. præmie i bagagen (mon ikke turen til Trollhättan "gik ganska snapt")

Lige nu sidder jeg bare og hænger, er lidt sol(for)brændt men med mange dejlige oplevelser i bagagen...

Har jeg glemt nogen er det fordi jeg har fået solstik - men tak alligevel!! laughing

kenneltraef

 

Joomla templates by a4joomla