Vi har på denne smukke solskinsdag sagt et sidste farvel til vores fineste gamle Dyt. 13 år og 10 måneder fik vi lov at have sammen med hende.

Hun blev mor til 4 fine kuld hvalpe og hun var en fantastisk hundemor – nidkær og pligtopfyldende! Hun er vel også en af de sundest avlende tæver i DK i nyere tid – og det er vi stolte af. Hun var verdens værste jagthund, men det var heldigvis ikke en egenskab hun gav videre til sit afkom. Vi er stolte af alle vores Dytter-Rhino-børn-børnebørn-oldebørn derude og vi er taknemmelige for det liv, oplevelser og træning i giver dem.

Vi tror faktisk at Dyt satte et varmt poteaftryk i alle de hjerter hun mødte på sin vej og vi tror også alle der kendte hende, kan fortælle en anekdote om hendes tossestreger ❤

Selvom vi har vidst i længere tid at det nok snart var nu, blev det alligevel en dum dag og beslutning. Hun var frisk i hovedet til det sidste, hvilket bestemt ikke gjorde beslutningen lettere, men da der efterhånden var for mange fysiske skavanker i forhold til livskvalitet, måtte vi idag gå den tunge gang, da der kom endnu en skavank på listen.

Dyt fik lov at sove ind i bilen som hun elskede ligeså højt som mad og da hun var faldet i søvn (med et kødben i munden), sad der en fasankok i træet overfor dyreklinikken og skræppede farvel.

Nytårsaftensdag var hun med ved Vesterhavet og hun opførte sig som en vårfrisk hundehvalp – et dejlig minde <3

Nu er der bare 3 hunde tilbage i flokken – og et lille Dyt-oldebarn vi får lov at passe 14 dage endnu.

"Bare en hund", er der mennesker der siger.  Er det bare, at et andet liv har sluttet sig til mit?  At en hale klapper i gulvet af glæde ved at høre min stemme.  At en snude fortroligt stikker sig ind i min hånd.  At to øjne røber mig verdener af tillid og hengivenhed?  Kaj Munk 1898-1944

-i dag hader vi at være hundeejere!

08

02

 

Joomla templates by a4joomla