Falkirk's Tinfoil Hat har født et fint kuld hvalpe d. 16. november 2018

Alle hvalpe er reserveret!

facebook button

hjerte06

01

Kontakt Gitte på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon på +45 41226762 hvis du vil vide mere om dette kuld.

En kombination af to særdeles stærke og sunde arbejdslinjer, som vi forventer giver hvalpe med gode anlæg for jagt og markprøve. Kuldet er interessant for dig der vil have en aktiv og arbejdsvillig golden retriever. Begge hunde har super temperamenter og besidder en fin ro og balance både i hverdagen, på prøver og i træningen.

Ingen af disse hvalpe kan udvikle øjenlidelsen PRA eller skæl/ichthyosis.

Når vi laver et kuld hvalpe gør vi et stort arbejde for at præge og socialisere dem, inden de skal flytte ud til deres nye familier. Falkirk's hvalpe ser derfor noget af den store verden, bliver præsenteret for vildt i alle former og farver, skud, køkkenmaskiner, støvsuger, højt musik, fjernsynet, andre hunde - store og små, mennesker -store og små, køreture, dyrlægen og alt hvad vi ellers kan komme i tanke om vi gerne ville have vores egen hvalp skal være tryg ved.

Begge hunde har super temperamenter og besidder en fin ro og balance både i hverdagen, på prøver og i træningen.

Denne parring kommer til at opfylde både DKK´s avlsrestriktioner for racen samt Golden Raceledelsens etiske anbefalinger.
Hvalpenes stambog vil derfor være påført teksten ”Denne hund er avlet efter Dansk Retriever Klubs og DKK’s avlsanbefalinger”.

Hvalpene sælges kun til dig der er aktiv med din hund - DCH, nosework, spor, jagt eller anden hundesport.

Rul ned for flere informationer.

37df1e0d631e2acb99a6a643f4647125 1 33
Gleen Mhor's Jack The Ripper Falkirk's Tinfoil Hat
HD: B HD: B
AD: 0 AD: 0
Øjne: 29.11.2016 Øjne: 04.05.2017
prdc-PRA: Bærer prdc-PRA: Fri
GR-PRA1: Fri GR-PRA1: -
GR-PRA2: Fri GR-PRA2:  -
Ichthyosis: Fri Ichthyosis: -
   

 Stamtavle 4 generationer 

Gleen Mhor's Jack The Ripper Anouk of Enigmatic Patience DK.BR.CH Clockburn Clooneen F.T.W Greenfoot Rum
F.T.W Clockburn Commotion
Mc Nauth's Abigail Murdock'sChingachgook
Westland Enigmatic Patience
Gate My Melodie of Golden Spirit Boy Quiver Creek's Owlsburgh AFC AFTCH Rosehill's Mr Speaker MH OS CCA FDHF
HRCH Taz Of Red Oak SH
Gleen Mhor's Awe Joe's Wuk
Endrickbank Charmer
Falkirk's Tinfoil Hat Good Luck Yankee FTCH AFTCH Can OTCH TNT's Stanley Steamer ***UD, WCX , MH, OHF Am UD ***  FTCH AFTCH Cedarpond's RV Am.***OS Can. FDHF 
Brassfire's Mustang Sally MH, WCX** OD, MNH 
Emberain's Amiable Ultimatum *** FC Wraiths HTR MN Bro Macdhuibh OS
Emberain All Buttered Up CDX JH MX MXJ WC OD
Falkirk's White Lodge Bleki's Dusty LP1 Ørnhøj's Bella Amigo
Golden Cinnah's Amanda
Golden De Luxe Titan's Revenge Glenweir Rhum of Holway
Falkirk's Éowyn White Lady Of Rohan

En hvalp fra Kennel Falkirk's sælges med;

DKK stambog
DKK købekontrakt
Sundhedsattest incl. 1. vaccination
Sundhedsbog
Hvalpemappe, med foderplan, vejledning, og gode råd.
Vejledning i udvælgelse af hvalpen i kuldet.
En hvalp, opdrættet med fokus på egenskaber, sundhed og stærk bygning.
Prægning og miljø træning i særklasse.
8 x hvalpetræning hos os.
Opfølgning og vejledning det første år.

Krav om HD/AD røntgenfotografering i 1 års alderen.

Inden du kontakter os!

Inden du kontakter os, forventer vi at du har læst hvad vi skriver om hvalpekøb og racen og jagtgoldens i særdeleshed, i menupunktet Golden Retriever finder du oplysninger om hvad vi lægger vægt på i avlen og hvad vi forventer at du som køber, skal være opmærksom på, inden køb af hund.

Please note that we DO NOT export unvaccinated puppies under 15 weeks of aqe. We sometimes offer to keep the puppy here until it is fully vaccinated. 

Avlsmål

Vi ønsker kun at opdrætte de bedste Golden Retrievers til hundesport, jagt, agility, markprøve og spor men de SKAL samtidig fungere perfekt i selskab med familien. 
Læs vores ideologi her.

Hvalpekøb/salg - en tillidssag

Da vi har gjort os meget umage med at opdrætte hvad vi synes er en "rigtig" golden - gør vi os naturligvis også meget umage med at vælge vores hvalpekøbere. Vi foretrækker hvalpekøbere der ønsker at træne og aktivere deres hvalp. Selvfølgelig sælger vi familiehunde ind imellem, men man skal tænke sig godt om, inden man anskaffer sig en jagtgolden, specielt hvis den kun skal "bruges" som selskab, da jagtgoldens ofte stiller større krav til aktiviteter, end en travl familie kan honorere !

koebsaftaleVores hvalpe vil aktivereres og stimuleres, og det er netop sådan et liv vi ønsker for alle vores hvalpe. At købe en hund er et stort ansvar, så tænk dig godt om og vælg din opdrætter med omhu, kig kritisk på forældredyrene, kig kritisk på hvalpenes omgivelser og deres adfærd. Køb aldrig hvalp efter en tæve der er sky og usikker - hun præger hvalpene i 8 uger og denne adfærd er "arvelig".

Når vi udvælger vores hvalpekøbere, sker det først efter et møde med os og vores hunde, og hvor hvalpekøberne har haft mulighed for at fordøje oplevelsen. Det er vigtigt for os at de har haft mulighed for at tænker over og danne sig en ide om, hvad det indebærer at eje en jagtgolden. Vi forventer naturligvis at hvalpekøbernes forståelse for hundens behov for aktivering og at de ønsker at gå til træning med hunden -for blandt andet at stimulere det en retriever elsker mest - at apportere!

Vores hvalpe sælges altid med en Dansk Kennel Klub købsaftale - du kan se standardaftalen ved at klikke på dokumentet til højre →

Vi forbeholder os altid retten til at afvise salg, hvis vi ikke finder at kemien passer.

Valg af hvalp

Det er os, der vælger familie til hvalpen, for vi kender hver enkelt hvalp ud og ind og har derfor de bedste forudsætninger for at vælge den hvalp der passer bedst til jeres forventninger. Vi forventer at I - som hvalpekøbere - besøger hvalpene minimum 2 gange og gennem besøg og samtaler finder vi frem til den hvalp, der passer bedst til netop jer og jeres forventninger. I alle kuld er der hvalpe der egner sig fortrinligt som aktive familiehunde, og dem ønsker vi at placere hos familierne, der ikke har ambitioner om en kommende jagtchampion og omvendt så ønsker vi, at lade hvalpene med den største apporteringslyst og største samarbejdsvilje gå til jægeren eller hundesports M/K'er.

Årets Opdrætter Sundhed 2009 & 2010 + Runner Up 2013

Denne hæder har kun været mulig, fordi alle vores hvalpekøbere har været indforstået med og respekteret, at alle hvalpe fra Kennel Falkirk's skal undersøges på hofter og albuer mellem deres 12-18 måned og øjenlyses når de er 1 år. Vi indkalder altid til fælles undersøgelser og holder et mini træf, hvor vi snakker hund, fotograferer, udveksler erfaringer og spiser en hyggelig frokost sammen.

Vi ønsker at avle sundt og det er derfor et vigtigt redskab at kende status på tidligere kuld. Vi forventer derfor også at vores fremtidige hvalpe bliver undersøgt, så vi i også i fremtiden har den størst mulige viden om vort afkom.

Farve og Type

Vi oplever i denne tid en øget efterspørgsel på "mørke" hvalpe, men vi sælger ikke hvalpe på farven.

farver2

Generelt kan man sige at de lyse golden retrievere er avlet med vægt på udseende, hvor de mørke oftest er avlet på arbejdsegenskaber og en lidt lettere kropsbygning. Vælg ikke hvalp på farven og vær ærlig overfor dig selv når du skal vælge hvalp, den skal nemlig følge dig og din familie de næste mange år frem. Det vigtigste er, at dine forventninger er realistisk afstemt med den dagligdag, du kan tilbyde din kommende golden retriever. Du kan læse lidt mere om racens udvikling her

Vi glæder os til at høre fra jer ! ! !
Telefon: 26371821

Anouk of Enigmatic Patience

Joomla templates by a4joomla